Bouadla skryder: Kessler går ned

af: Allan Back d. 20. maj, 2011
Bouadla skryder: Kessler går ned

Mehdi Bouadla mangler bestemt ikke selvtillid.

Mikkel Kesslers modstander i Parken 4. juni kan i hvert fald levere al den ordgejl, som traditionen foreskriver forud for boksebraget.

- Jeg er ked af det, fordi det vil bringe mig hæder at besejre en mester som Kessler, men jeg ved, at de danske fans vil græde, fordi de mister deres forbillede. 4. juni bliver min dag, lyder det selvsikkert fra den 29-årige franskmand, der kækt skryder videre:

- Jeg er ikke sikker på hans øjenskade, men selv, hvis den er helet, vil mine slag være så hurtige, at han ikke vil se dem komme, siger Boudla.

Han er helt på det rene med, at kampen i København er hans helt store mulighed for at rykke nærmere de forjættende titelkampe.

- Denne kamp er min chance for at blive kendt ude i verden. Min chance for hæder og store titelkampe og for at bokse i Madison Square Garden eller Las Vegas. Jeg vil have det maksimale ud af det, siger Bouadla.

Billetter kan købes på: www.billetlugen.dk.

 

Kilde: EB/Sauerland

Seneste nyheder