Ny Kessler vs. Stieglitz dato bekræftet

af: Allan Back d. 16. november, 2011
Ny Kessler vs. Stieglitz dato bekræftet

Team Sauerland er glade for at meddele, at Mikkel Kessler (44-2, 33 KOs) vil udfordre WBO Super-mellemvægt Champion Robert Stieglitz (40-2, 23 KOs) i PARKEN den 14. april.
Kampen blev oprindeligt planlagt til 5. november, men måtte udskydes pga. en håndskade. Kessler er blevet opereret, og er nu klar til at tage titlen fra Stieglitz. "Jeg er glad for vi har fået den nye dato bekræftet," siger Mikkel Kessler.
"Jeg er stadig i en helingsperiode, men jeg har holdt mig i form. Når skaden er helet ordentligt, vil jeg vende tilbage til fuld træning og -sparring . Det bliver et brag af en kamp d. 14. april." Promoter Kalle tilføjer: "Vi er glade for at bekræfte den nye dato. 2012 bliver et stort år for The Viking Warrior! Alle billetter købt til den oprindelige dato, vil fortsat være gyldige, men kan refunderes via billetlugen.dk 's callcenter på tlf. +45 70 263 267. Tilbagebetaling kan ske indtil 6. december, 2011.

Seneste nyheder