Kessler-kamp i PARKEN udskudt til d. 19. maj

af: Allan Back d. 12. marts, 2012
Kessler-kamp i PARKEN udskudt til d. 19. maj

Team Sauerland må beklageligvis informere alle boksefans om at Mikkel Kesslers boksekamp i Parken er blevet udskudt til 19. maj. En forlænget helingsperiode har desværre påvirket træningsforberedelserne i negativ retning, hvilket tvinger Mikkel Kessler til at trække sig fra Stieglitz-kampen d. 14. april.

Detaljer vedrørende modstander vil blive offentliggjort ved en pressekonference i København i næste uge. Alle billetter forbliver gyldige. Kessler udtaler: "Jeg er ked af at lade mine fans vente og jeg beklager virkelig forsinkelsen.

Som bokser er mine næver mit vigtigste våben. For at kæmpe og vinde på det højeste niveau, er det nødvendigt at min hånd er fuldstændig helet, og at den fysiske form er 110% Den 19. maj er jeg klar, og jeg kan ikke vente med at skulle bokse foran mine danske fans."

Alle købte billetter til den oprindelige dato vil forblive gyldige til kampen d. 19. maj, men kan refunderes via Billetlugens callcenter på tlf. +45 70 263 267. Refundering kan ske indtil d. 14. april.

Seneste nyheder